top of page
Tur på stradn.png
David square.jpg

FÆLLESSKABER

David Viftrup

Det har ikke været det letteste år at være et mindre fællesskab i ÅVM. Første halvdel af året bød på lockdown, med begrænsninger på, hvor mange man må mødes. Både indenfor og udenfor. Et kæmpe benspænd, når det man er sat i verden for er at være et fællesskab

 

Det gav mange nybrud for, hvordan man mødes som klynge eller smågruppe. Her et par eksempler:

 

  • Klyngen Agenda valgte at mødes, mens der var forsamlingsforbud på 10 personer udenfor. De arrangerede, at man på samme tid skulle mødes i små tremandsgrupper rundt i Aarhus, og så gå rundt, mens man talte sammen og var til klynge.

  • Flere klynger mødtes i medlemmers baghave, og holdt klynge rundt om bål, selvom det var vinter og sneede

  • Mange fællesskaber mødtes på Zoom eller lignende online platforme

  • Et klyngefællesskab havde daglige fællesandagter hver aften kl. 20 på Zoom

  • Smågrupper mødtes og gik lange ture ved stranden.

  • Og meget mere.

 

Klynger

Der er i dag ca. 12 klynger i ÅVM, som alle er kendetegnet ved, at de er et åbent fællesskab på mere end 10-12 personer. Alle klynger er connectet til at vejleder på staben, hvor de kan få sparring og opmuntring, og 3 gange om året mødes alle klyngeledere til klyngeledermøde.

 

For tiden kommer der mange nye til ÅVM. Dette øger behovet for, at vi får skabt endnu flere åbne fællesskaber, som nye i kirken, kan blive en del af.

 

Smågrupper (Cellegrupper)

Ud over klyngerne samles et stotr antal af kirkens medlemmer i smågrupper/cellegrupper. Mange grupper har mødtes over mange år, og er blevet faste livsvidner i hinandens liv, og nye opstår oftest i eksisterende relationer, også på tværs af kirketilhørsforhold. I dag er der 20-30 små fælleskaber i ÅVM. Vi tror på, at hver gruppe har stor betydning for trivsel, trosliv og relationer, og arbejder på at blive endnu bedre til at understøtte gruppernes liv gennem specielt adgang til ressourcer og inspiration

 

Nyt navn! Cellegrupper eller…

Gennem mange år har vi brugt ordet ”cellegruppe” til at beskrive vores små fællesskaber mellem 4-12 deltagere. Navnet er inspireret fra biologien, hvor celler deler sig igen og igen. Dette er på mange måder en smuk tanke, men efterhånden har det fået flere slagsider. For det første er cellegrupper i ÅVM ofte lange medvandringer i hinandens liv uden planer om at dele sig. Dertil har ordet cellegruppe fået en stor bias, idet folk der ikke er kirkevante forbinder ordet ”celler” med terrorceller og lignende organisering, hvilket er en uheldig at blive associeret med.

 

Vi er derfor i staben begyndt at omtale små fællesskaber som ”smågrupper” i stedet for cellegrupper, og vil bruge det ord fremover. Det er mange års vane vi gerne vil ændre på, men vi tror, at med ordets nye betydning, og vores nuværende praksis i de små fællesskaber, vil være gavnligt at italesætte dem på en ny måde. 

Salt.jpg
bottom of page