IMG_0920.JPG
Andreas square.jpg

Diakoni

David Viftrup

I 2022 har vi dannet et diakoniteam med undertegnede i spidsen, med det formål at udvikle vores diakonale tiltag i ÅVM, og gøre denne del til en større og integreret del af kirken. 


Vores mål har blandt andet været at: 

  • Øge kollekterne til diakoni. 

  • Styrke, fastholde og synliggøre de eksisterende diakonale tiltag. 

  • Undersøger mulighederne for diakoni gennem samtaler med andre kirker og organisationer, der arbejder med diakoni, for at lære af deres erfaringer og blive inspireret af deres tiltag. 

  • Udnytte opståede muligheder for at hjælpe. 

  • Udvælge konkrete projekter, som vi kunne tage ejerskab for. 


Flere penge til diakoni i 2022 

Igennem 2022 har vi foreløbigt samlet ind 13 gange, hvilket har givet kr. 128.039 til diakonale tiltag i Århus. I 2021 samlede vi kr. 73.000 ind. 


Eksisterende tiltag 

  • Kvindekrisecenter

  • I løbet af året har vi fået nye ledere af indsatsen på krisecenteret. Rebekka Gimm og Emma Hauge har taget over og samlet et nyt team omkring indsatsen, som en mandag aften i måneden hjælper på centeret med praktiske opgaver. Læs mere her.

  • Hamlet

  • Vi har fortsat en stor gruppe unge, der hjælper til på Hamlet, som er et værested for udsatte unge.

  • AarhusCare

  • Gennem Kirkernes Sociale arbejde har vi også haft mulighed for at tilbyde gratis psykologhjælp til personer over 30 år. To psykologer har givet hjælp i ÅVM’s lokaler igennem de sidste to år. Lige nu er det på hold, da der arbejdes med ny funding. 

  • Hjælp til hjemløse

  • Hjælp til hjemløse lejer sig stadig ind i ÅVM, og driver deres hjælpearbejde fra Mjølnersvej. Mange ÅVM’ere er i løbet af året med på nogle af opgaverne. Læs en hilsen fra ”hjælp til hjemløse” her.


Opståede muligheder 

Den største opståede mulighed, vi har oplevet, er flygtningestrømmen fra Ukraine. Læs mere om indsatsen for dem her.


Nyt diakonalt projekt 

Gennem året har vi haft mange samtaler med andre kirker og organisationer, der arbejder med diakoni, for at lære af deres erfaringer og blive inspireret af deres tiltag, med det formål at kunne skabe. Derudover har vi også talt med socialrådgivere på kommunen og mødt boligsociale medarbejdere i området, for at kunne forstå behovene i lokalområdet. 


Åbyhøjgaard/Tousparken 

Gennem disse samtaler, er vi blevet opmærksomme på de sociale boligområder, der ligger tæt ved ÅVM. Vi er gået i dialog med Dorte Pedersen, der arbejder som beboerkonsulent, med fokus på at lave sociale tiltag i området. I august samlede vi ca. kr. 8.000 ind til at hjælpe dem med at forny deres sociale værested, som ligger i kælderen i en blok. 


Der er mange familier med sociale behov i de to parker. De mangler ressourcer, gavnlige relationer og at få muligheder for fritidsaktiviteter m.m. 


Vi drømmer om at kunne hjælpe konkret i området. 


Lektiehjælp 

Først og fremmest efterspørges der lektiehjælp, som lige nu kører hver onsdag klokken 16-18. 


Fast aktivitetstilbud til børn/klub 

Vi drømmer om at kunne tilbyde organiserede aktiviteter for børnene i hverdagen.  Det kan for eksempel være fodbold, spil, kreativ udfoldelse etc. 


Ferie/weekend hjælp 

Mange børn og familier får ingen oplevelser i ferierne pga. manglende økonomi. Måske vi kunne skabe nogle muligheder for dem 


Kontakten med Dorte er rigtig god, og de er meget taknemmelige for vores interesse i at hjælpe. 


Den 29. november skal vi mødes med hende og et hold ”bydelsmødre”. Vi skal tale om hvilke muligheder, der kunne være for at starte et klubtilbud. Bed meget gerne for dette.

 

_MG_4195.jpg