ÅVM STABEN
ÅVM STABEN

BØRN & UNGE
SØNDAG FOR BØRN & UNGE
Her kan du se hvilke tilbud vi har hver eneste søndag til børn under gudstjenesten.
Hvis du har spørgsmål til noget angående børne- eller teen-området, kontakt lederen af børnekirken Jane Baumgartner på jane@valgmenighed.dk


MINIKIRKE: 0-2år
Under prædikenen er der mulighed for, at de yngste sammen med en forælder kan lege i Frirum. Her er der masser af legetøj og en skærm, så de voksne kan følge med i og lytte til, hvad der sker i Kirkesalen.
Før nadveren indstiftes, går vi ind til gudstjenesten igen.

NOAHS ARK: 3-6år
I Noahs Ark ønsker vi at give børnene en god oplevelse med at komme i kirke - lade dem føle at kirken også er deres. Vi vil tilbyde børnene en børnekirke, hvor der er en god atmosfære med tryghed og tillid. Her ønsker vi, at den kristne tro bliver formidlet til alle fem sanser på en måde, der passer til børnenes alder.
Forældre er meget velkomne for at skabe tryghed for barnet. Vi oplever, at børnene kun fra en base af tryghed kan tage imod invitationen til relationer med de andre børn og det glade budskab om, hvem Jesus er for dem.
For forældre er der en facebookgruppe ” Noahs ark forældregruppe (ÅVM)”, hvor øvrig relevant information om kirkens aktiviteter for børn i Noahs ark alderen vil fremgå.

BATALJONEN: 0.-3.KLASSE
Vi mødes i Bataljonen under alle formiddagsgudstjenester! Vi vil lave børnekirke, der er sjov og giver mening for dig i 0. - 3. kl. Desuden ligger vi vægt på at målrette aktiviteterne, så både drenge og piger kan lave det de allerbedst kan lide! Vi ønsker, at børnene i Bataljonen gennem aktiviteter og samtale, må knytte relationer med hinanden.
Vi har ca. 30 min. sammen hver gang, hvor vi lytter til undervisning, typisk formidlet gennem skuespil, fortællinger eller dukketeater. Vi taler sammen, laver aktiviteter, synger og beder sammen. Derudover afholder vi konkurrencer, hygger og tager nogle gange en fodboldkamp.
Bataljonklubben mødes 10 mandage i skoleåret 2025/26 kl. 17-18.30. De præcise datoer fremgår af kirkens kalender
For forældre er der en facebookgruppe ” Bataljon forældregruppe (ÅVM)”, hvor øvrig relevant information om kirkens aktiviteter for børn i Bataljon alderen vil fremgå.

FRISBEE: 4.-6. KLASSE
I Frisbee undersøger vi hvordan det er at være kirke, når man går i 4-6. klasse. Indtil videre har vi opdaget, at det blandt andet er skøre lege, snak om tro, bibellæsning, bøn, hygge og masser af sjove ledere! Her er plads til alle!
Vi mødes både om søndagen og mandage i ulige uger i efteråret 2025. Se kalenderen for præcise datoer. For forældre findes der en facebookgruppe ”Frisbee forældregruppe (ÅVM)”, hvor den daglige kommunikation mellem Frisbee og forældre i det væsentlige foregår.
Kontaktperson: Miriam Nørgaard Lodahl miriamtl@live.dk.

NOVA: 7.-10. klasse
Nova (ÅVM’s Teenagere) mødes hver søndag formiddag under gudstjenesten kl. 10. Her er der god plads til refleksion og dialog om Gud og livets store spørgsmål - og har masser af hygge og sjov undervejs. Gud er altid i centrum og alle er velkomne… så tag gerne en ven med!
Ud over søndagene mødes Nova hver onsdag fra kl. 19.00-21.00 i Aarhus Valgmenighed til klubaftener, Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj. Opstartsaften er d. 13. august 2025. Nova holder ferie samtidig med skolerne. Find mere information på instagram: nova_aavmteens og på forældre facebookgruppen ”Nova ÅVM”.

BØRNELOUNGE
Til gudstjenesten kl. 12.30 er der åbent i vores Børnelounge. Der vil være fri sodavand og chips – og mulighed for at hyggesnakke med andre børn, spille bordtennis, spil eller lave noget kreativt. Der er ikke voksenopsyn – så mindre børn skal helst ledsages af forælder.
HVERDAG FOR BØRN & UNGE
I hverdagene er der også tilbud til børn og teens i Aarhus Valgmenighed. Se herunder hvilke muligheder der er. Hvis du har nogen spørgsmål til os, så kontakt Jane Baumgartner på mail jane(at)valgmenighed.dk
Frisbee
Klubtilbud til børn i 4-6. klasse mandage i ulige uger kl. 18.30-20.30. Mødes på Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj. Aftenernes indhold varierer med forskellige aktiviteter - men der er (næsten) altid god tid til bordtennis, hygge med lederne, kage og andagt. Inviter gerne en ven med!

NOVA
For teenagere i alderen 7.-10. klasse er der klubaften hver onsdag kl. 19-21. Nova foregår på Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj. I Nova er der plads til både sjov og alvor - og aftenernes indhold vil afspejle dette. Der er fokus på relationer; både med hinanden og med Gud. Alle er SÅ velkomne - og tag gerne en ven med! Find mere information på instagram: nova_aavmteens og på forældre facebookgruppen ”Nova ÅVM”.

UNGVM
UngVM er et ungdomsfællesskab i Aarhus Valgmenighed for unge mellem 16 og 20 år. Vi mødes ugentligt og deler liv med hinanden, snakker om de store og små spørgsmål i livet, hygger, beder, griner og drikker kakao sammen.
Vi er et fællesskab hvor Jesus er i fokus, hvor vi fordyber os i biblen og ønsker at blive klogere på hvorfor og hvordan Guds ord er relevant ind i vores hverdag.
Der er UngVM hver onsdag kl. 19.30 i Aarhus Valgmenighed. Se mere på facebookgruppen UngVM.
Bemærk at der er opstartsaften efter sommerferien d. 28. august kl. 18.30.
Kontaktoplysninger på lederne:
Samuel Neve (31393280)

