top of page

Børnekirke søndag

_MG_4272_lowres.jpg
Image by NordWood Themes
Andreas square.jpg

Kamilla Skovgaard Jensen

Tro, leg og pizza


I børnekirken i Aarhus Valgmenighed ønsker vi at skabe vækst i både tro og trivsel for vores børn og unge. Vi er heldige at have en masse børn og unge i kirken og dermed også et fundament for at skabe sociale fællesskaber, hvor vi sammen hører mere om Gud og udforsker og udvikler vores relation til ham, uanset vores alder.


Vi har en stor flok dygtige og engagerede ledere, som med alle deres forskellige evner stiller sig til rådighed. Fælles for dem er, at de med indlevelse, passion og hjerte for børn formidler livet med Gud i øjenhøjde.


Hver søndag kl. 10 er der tilbud om børne- og teenkirke i alderen 3-15 år – fordelt på 4 grupper; herudover er der altid plads til de mindste i vores Mini-kirke – og selvfølgelig er børn og teens, der måtte komme forbi på besøg altid meget velkomne! Henover året har vi arbejdet temabaseret – og det har været givende for både børn og ledere med en rød tråd gennem forskellige temaer. Vi har lige afsluttet en serie ”Gud er som en … ” hvor vi har kigget på gudsbilleder – og op til jul skal vi i gang med en serie om engle.


Mange ledere er engagerede i børnekirken – og vi havde den store fornøjelse at være på inspirationstur med en lille håndfuld ledere til Børnemedarbejderkonferencen i Kolding i oktober.


Siska Christensen udtaler om sin motivation for at være leder i Bataljonen:


"There is a burning passion in my heart that the kids will have encounters with God and His words. Despite my limitations in speaking Danish, I just want to be available for God to use me as a channel of His touch."


Oversat til dansk:


"Jeg bærer en brændende længsel i hjertet efter, at børnene må møde Gud og hans ord. Selvom mit danske sprog halter en smule, ønsker jeg at stå til rådighed, så Gud kan bruge mig som et redskab for at formidle hans nærhed og kærlighed."


Fremmødetallene er stabile og følger niveauet fra 2024. Der er dog stor variation i antallet af børn, der deltager fra søndag til søndag. De 0-3-årige registreres ikke – de fordeler sig om søndagen dels som medfølgende søskende i Noahs ark men en del er også i ”Mini-kirken”, hvor de leger og spiser. (Se tabel for statistik) 


Forældremøde

Sidste søndag i oktober samlede vi forældre (og ledere) i børnekirken til et forældremøde, vi gennem samtaler og deling af drømme og ideer fik sat et godt og vigtigt spotlys på børnekirken. Helt konkret talte vi om muligheden for en fælles lejr for hele børnekirken – en lejr, hvor alle børn og teens er inviteret. Vi vil kigge på mulighederne og håber, at ideen kan realiseres i 2026 og at menigheden på tværs af generationer vil være med til at bakke op om dette.

_MG_4272_lowres.jpg
bottom of page