ÅVM STABEN
ÅVM STABEN
UngVM



Karla Dalsgaard
UngVM
“UngVM er en fed måde at blande fællesskab med venner og Gud på. Det kristne fællesskab er noget helt særligt, hvilket man tydeligt mærker til UngVM” - citat fra UngVM deltager
Fællesskab om Jesus.
UngVM er et sted at komme ved siden af hverdagen, med andre unge som tror på Jesus. Vi sætter vores check-in runde i høj prioritet. Vi tror på, at det gør noget godt ved fællesskabet, at alle får mulighed for at dele ups and downs i deres liv. Dette bringer os ofte ud i lange check-ins med unge, som deler stort og småt.
Året der er gået
Vi har i løbet af i år haft besøg af mange spændende talere, som hver især har sat gang i mange tanker hos de unge. Vi har bl.a haft besøg af spændende iværksættere, Arvid, Maria Hørning ift metakognitv terapi og Martin, der har blaffet hele vejen til Kina. Vi havde også en diakoniaften, hvor vi var ude og se, hvordan de hjemløse lever i Århus for at være med til at udvide vores horisont.
Derudover har vi været i gang med at renovere vores lokale i år, vi havde en virkelig hyggelig ungVM aften, hvor vi var i gang med malerpenslen og fik shinet lokalet op. Ligeledes har der også været plads til en masse sjove aktiviteter, som fodboldgolf, bowling og burgeraften, så vi har forsøgt at ramme en balance mellem mange sjove sociale aktiviteter og mere kirkeligt indhold, som vi har forsøgt at målrette til gymnasiealderen.
Det er nemlig en del af vores vision både at skabe spændende trosamtaler og samtidig skabe et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til alle. Dermed tror vi, at det er vigtigt, at vi i vores program både prioriterer det sociale og det mere åndelige indhold.
Vores vision
Fællesskab
Facilitere trosamtaler
Et pusterum
Et sted, hvor man kan lære nye mennesker i Århus at kende
“Vi vil gerne skabe et åbent fællesskab, som skal fungere som supplement til en travl hverdag, hvor unge kan finde ro, med gamle og nye venner. Vi drømmer om at ungvm bliver et sted for flere unge har lyst til at bruge deres onsdag aften. Vi ved at det i den aldersgruppe kan være svært at finde tid til det med Jesus, samt at det kan virke uoverskueligt at skulle til bibelundervisning efter en lang dag på skole bænken. Derfor forsøger vi at blande aktiviteterne, sådan at vi både har dybe, lette sjove og udfordrende aftener. Dette vil vi fortsætte med, da vi mærker, at det giver god feedback hos de unge.”
En historie hvor vi har ramt visionen lige i øjet
Til vores afslutning sidste år, holdte vi en runde, hvor de unge fortalte, om hvordan de havde oplevet ungvm. Her blev der nævnt, et trygt fællesskab hvor man kan mærke Jesus, ved siden af gymnasiet fra mange af de unge.