top of page

Medvandring for mødre til børn på særlige vilkår

 

Er du mor til et barn, der bevæger sig gennem verden på særlige vilkår? Så vil vi gerne invitere dig ind i en medvandrergruppe med andre mødre i lignende situationer.

 

Vi ønsker som menighed at tilbyde et frirum, hvor mødre til børn på særlige vilkår mødes med omsorg, respekt og håb. Medvandringsgruppen er ikke et behandlingstilbud eller en rådgivningsgruppe – men et fællesskab, hvor man kan dele liv, lytte, bede for og med hinanden og i det hele taget erfare, at ingen behøver at bære byrder alene.

 

En menighed er netop ikke stedet for de perfekte liv – men et fællesskab, hvor vi bringer hele vores liv ind for at blive mødt med nåde, favnet og båret i alt det svære, sorgfulde, skamfulde og uperfekte.

 

Formål

Formålet med medvandringsgruppen er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, hvor mødre til børn på særlige vilkår har mulighed for

  • at opleve nærvær, forståelse og anerkendelse fra andre i lignede livssituationer

  • at dele erfaringer, bekymringer og håb i fortrolige rammer

  • at finde styrke og mod gennem fællesskab, refleksion og gensidig støtte

  • at opleve menigheden som et sted med plads til hele livet – også det, der er svært

  • at finde ind i et fællesskab, hvor troen og bønnen har en vigtig plads

 

Gruppen bygger på tanken om medvandring: At ingen kommer med færdige løsninger, men at vi går et stykke vej sammen og deler det, livet rummer.

 

Målgruppe

Gruppen henvender sig til mødre til børn og unge på særlige vilkår – diagnose eller ej, uanset graden af funktionsnedsættelse eller alder.

 

Hvad kan du forvente

Gruppen mødes på en hverdagsaften 2-3 gange pr. halvår i Aarhus Valgmenighed.

En samling vil indeholde andagt og bøn, et kort oplæg til samtale, delerunde samt fælles refleksion og erfaringsudveksling. Samlingerne vil slutte med bøn og forbøn for børn og familie. 

 

Fortrolighed er et nøgleord i gruppen – her skal alle kunne være trygt til stede.

 

Facilitatorer

Gruppen ledes af to psykologistuderende, Amalie Risager og Emilia Vestergaard. Begge har faglig og praktisk erfaring med at hjælpe og støtte mennesker i forskellige livssituationer og er aktive medlemmer af Aarhus Valgmenighed.

 

Gruppeledernes kontaktperson og vejleder er Jane Baumgartner, præst. 

 

Tidspunkt

Datoerne for efteråret 2026 er

  • Tirsdag den 22. september 2026 kl. 19.30-21.00
  • Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 19.30-21.00

 

Man behøver ikke kunne komme begge aftener for at deltage i gruppen.

 

Sted

Adresse: Aarhus Valgmenighed, Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

 

Tilmelding og spørgsmål

SMS eller e-mail til Amalie Risager på tlf. 21850850 eller amalie.risager@gmail.com

bottom of page