top of page

24/7 Bøn september 2026

Nærhed mellem Gud og mennesker
Vi tror på, at bøn skaber nærhed – til Gud og til hinanden. At Gud møder os, når vi søger ham, og at der sker noget særligt, når vi som kirke sætter tid af til at bede sammen. Bøn har kraft, og der sker noget særligt, når vi som kirke bliver ved med at bede – time efter time.
Derfor indretter vi med jævne mellemrum et bederum, hvor vi sammen stræber efter kontinuerlig bøn.


Hvad kan jeg forvente?
Bederummet er et sted, hvor du kan sænke tempoet, træde væk fra hverdagens forstyrrelser og søge Gud. Du kan være stille, læse i Bibelen, lytte til lovsang eller bruge forskellige bønnestationer. Her er der plads til både at bede for dig selv, mennesker omkring dig, kirken, Aarhus og verden – eller bare være i Guds nærvær.
Du behøver ikke være erfaren i bøn. Kom som du er – alene, med en ven eller sammen med din smågruppe eller klynge.


Praktiske informationer

Praktisk information

Bederummet finder du i Aarhus Valgmenighed, og det er åbent fra søndag den 27. september kl 19.00, hvor vi starter med en stille aftengudstjeneste med bøn, bibellæsning og refleksionstid. Herefter er er der åbent for bøn dag og nat frem til tirsdag den 29. september kl 19.00.


Du kan booke din tid her: https://signup.24-7prayer.com/signup/a5c3e4 . Her finder du også yderligere information.

Har du spørgsmål – så tøv ikke med at kontakte Christoffer Lysholm christoffer.lysholm0@gmail.com


Vores håb er, at 24/7 Bøn må give flere lyst til at bede, skabe større tillid til Gud og lade os opleve kraften og meningen i at bede sammen. Vi samles i bøn for at jagte det vi søger: Nærhed mellem Gud og mennesker.

bottom of page