top of page

Nådegavekursus: Identitet i Kristus og de fem tjenester

Nådegavekursus: Identitet i Kristus og de fem tjenester


Vi tror, at Gud har skabt os til fællesskab og at alle har en gudgiven rolle de kan spille i fællesskabet med andre. Han har givet os gaver og tjenester, så vi kan opbygge og elske hinanden og verden med mere end ord.


På dette kursus dykker vi ned i Efeserbrevet kapitel 4 og de fem tjenester som går igen i Paulus' breve: Apostel, Profet, Evangelist, Hyrde og Lærer. Sammen udforsker vi, hvordan Kristus gennem Helligånden giver sin menighed nåde og udrustning, så vi kan vokse i kærlighed, enhed og modenhed.


Kurset handler ikke kun om teori, men også om praksis og erfaringer fra mennesker i menigheden. Vi vil se på identitet i Kristus, nådegaver og hjertesager (kald), samt hvordan vores forskellighed er en styrke i fællesskabet.

Praktiske informationer

Hvornår: 24. september – 12. november
Hvor: Aarhus Valgmenighed
Hvem: Præster og medlemmer underviser og deler deres erfaringer
Tilmeld dig her.


Kurset er for dig, der ønsker at blive skarpere på, hvordan Gud har udrustet dig, og hvordan du kan bruge de evner du har i fællesskabet.

Det er nåde over nåde – at vi må leve og vokse sammen med hinanden i Kristus.

bottom of page