top of page

BERØRT 2026 er en weekendkonference for dig, der længes efter mere – mere af Gud, mere liv, mere mening.


Midt i studier, arbejde, relationer og tempo skaber vi plads til at stoppe op og søge Gud på ny. Sammen vil vi søge Helligånden, lytte til hans stemme og åbne os for det, han er i gang med at gøre i os og iblandt os.


Vi tror på, at Helligåndens nærvær er virkeligt – og forvandlende. Han lærer os Jesus at kende. Han giver liv, glæde, mod og retning. Han møder os, som vi er – og sender os videre med håb og kærlighed til vores by, vores venner og vores verden. Han udruster os med gaver og evner og kald til at tjene andre.


På BERØRT vil der være:
 

  • Tilgængelig tilbedelse – ærligt og ægte

  • Undervisning, der forbinder tro med virkelighed

  • Bøn og forbøn

  • Tid og rum til fællesskab, refleksion og møder med Gud


Det her er ikke en konference, hvor du skal præstere.
Det er et rum, hvor du kan blive berørt.


Kom, som du er.
Kom med dine spørgsmål, din længsel – eller din nysgerrighed.
Kom og se, hvad Helligånden vil gøre i dig.

sidste tilmelding: 13 april.

Berørt 2026 baggrund.jpg

Hovedtalere

Kath Johnson &

 Laura Gallacher (New Wine, England)

Vi er meget taknemmelige for at kunne byde velkommen til Kath Johnson og Laura Gallacher som hovedtalere på BERØRT 2026! To stærke, reflekterede og passionerede kvinder fra New Wine England – en søsterbevægelse til Dansk Oase – som begge brænder for at tro bliver levende, ærlig og fyldt med Helligåndens kraft og nærvær.​

Kath Johnson

Kath-Johnson-2-564x564 copy_edited.png

Kath er en markant stemme i New Wine England og arbejder til daglig for International Justice Mission (IJM), hvor hun udruster kirker til at udleve deres kald til retfærdighed og mission i praksis. Sammen med sin mand, Rich Johnson, er hun med til at lede All Saints Worcester, hvor Rich er præst.


Kath har en stærk passion for Helligåndens nærvær – ikke som noget abstrakt, men som en kraft, der forvandler mennesker, fællesskaber og samfund. Hun taler jordnært, ærligt og med dyb tro på, at Gud virker midt i hverdagen.


​Hun er kendt for sin varme, sit engagement og sin evne til at forbinde tro og teologi med hverdagens liv. 

Laura Gallacher

Laura Gallacher er vores anden hovedtaler og en velkendt og inspirerende bibelunderviser i New Wine UK. Hun er uddannet teolog og co-lead pastor i St Thomas Church i Swansea. Hun er bredt anerkendt for sin klare, indsigtsfulde og inspirerende undervisning i Bibelen og om Helligåndens liv.


Laura er også en del af ledelsen i Prisca Preach – en organisation, der arbejder for at udruste både mænd og kvinder til lederskab, teologi og tjeneste i kirke og samfund (prisca.org.uk). Hun underviser med teologisk dybde og personlig autenticitet og har en evne til at gøre kompleks teologi forståelig og engagerende.

Laura Galacher.jpg

Sammen vil Kath og Laura undervise og forkynde og undervise under temaet: 

FYLDT FORVANDLET SENDT.png

Om Guds nærvær, kraft og vejledning i vores liv i dag. Ikke blot noget, vi tror på, men noget, vi kan leve i.

Berørt 2026 baggrund.jpg

Fredag

17.30: Dørene åbner

18.00: Fælles aftensmad – OBS: du kan medbringe din egen eller tilkøbe ved tilmelding

19.30: Aftenmøde med tale v/ Kath & Laura, samt lovsang og forbønTeen-BERØRT (Laura Gallacher taler til teens; de deltager i lovsangen med resten af konferencen)

21.00: Cafeen åbner

Lørdag

09.00:  Cafeen åbner – kom og drik morgenkaffe med os
10.00:  Morgenmøde med undervisning v/ Kath & Laura, samt lovsang, forbøn og samtale
12.00:  Frokost – OBS: du kan medbringe din egen eller tilkøbe ved tilmelding
13.00:  Eftermiddagstilbud – workshops og seminarer: læs mere under ”Eftermiddagstilbud”
14.30:  Kaffepause
15.00:  Andre eftermiddagstilbud – læs mere under ”Eftermiddagstilbud
18.00:  Aftensmad – der kan ikke købes aftensmad i kirken, men vi opfordrer til at tage mad med og nyde det i kirken sammen. Der er mange muligheder for at købe mad i området – alt fra sushi til det lokale pizzeria og Netto.
19.30: Aftenmøde med tale v/ v/ Kath & Laura, samt lovsang og forbøn
21.00:  Cafeen åbner

Søndag

10.00:   Gudstjeneste med Kath & Laura som prædikant
12.30:    Gudstjeneste med Kath & Laura som prædikant

Berørt 2026 baggrund.jpg

Seminar og workshops

Workshop:
Berørt- og sendt

Undervisning og gademission med David Munch og Anders Due Kristensen

Kom og vær med til en praktisk orienteret workshop, hvor vi gennem inspirerende undervisning, fælles bøn og konkrete hands-on-øvelser sammen udforsker, hvordan Guds nærvær i vores liv kan få lov til at flyde videre til andre. Vi vil øve os i at være bærere af Guds overstrømmende kærlighed – helt ud i byens gader og ind i mødet med de mennesker, vi møder på vores vej. Denne workshop er for dig, der længes efter mere af Gud, og som ønsker at blive udrustet til at give hans kærlighed videre med frimodighed, venlighed og kraft.

kl.13-17

David Munch_edited.jpg
Anders due.jpg
Keld D.jpg

Seminar:

Luthersk Tradition og Karismatisk Fornyelse

Med Keld Dahlmann

Et seminar, der giver et levende indblik i, hvordan Dansk Oases teologi hænger sammen med den karismatiske lutherske tradition. Vi udforsker sammen, hvordan disse to strømme beriger hinanden og skaber rum for både fornyelse, forankring og Åndens virke i kirken.

kl.13-14:30

Leif Petterson 2.jpeg

Seminar:

"Fra gudstjeneste til hverdag – Åndens bevægelse i begge rum"

Med Leif Petterson

Vi dykker ned i både de personlige åndelige praksisser og Helligåndens virke i gudstjenestens handlinger og sakramenter.
Her udforsker vi, hvordan Ånden former os – fra det stille møde med Gud til det fælles rum, hvor vi sendes ud i verden.
”Fra gudstjeneste til hverdag – Åndens bevægelse i begge rum” bliver et oplæg, der både udfordrer, inspirerer og tænder længsel.

kl.13-14:30

Ellie Bettinson.jpg

Seminar:

Enneagram and spiritual growth

Med Ellie Joy Bettinson

Dette er et seminar for dig, der er nysgerrig på din personlighedstype og ønsker at udforske, hvordan den former din relation til Gud. Ellie er kvalificeret som Enneagram professionel og har stor erfaring i at træne ledere og coache enkeltpersoner i, hvordan Enneagrammet kan styrke det åndelige liv. Kom og hør hvordan det kan hjælpe dig på din åndelige vandring!
Ellie er gift med Tom, og sammen har de 3 piger. De er flyttet til Danmark fra England i 2025 og har kommet i AAVM siden deres ankomst.
Bemærk: Dette seminar vil blive afholdt på engelsk.

kl.13-14:30

Workshop:

Lovsang med Arvid Asmussen

Til denne workshop bliver der ikke undervist og snakket en masse, men der gives god tid til tilbedelse, reflektion og tid med Gud, ledt af Arvid Asmussen. Arvid er præst og lovsangsleder i Silkeborg Oasekirke og har gennem de seneste 20 år været engageret i – og en markant del af – lovsangsmiljøet i Danmark.

kl.13-14:30

Arvid Asmussen.jpg
Berørt 2026 baggrund.jpg

Eftermiddagstilbud

Lørdag eftermiddag giver vi plads til ro, fordybelse og fællesskab. Her kan du vælge mellem flere forskellige tilbud, som hver på deres måde hjælper dig med at bearbejde dagens indtryk.

Vær opmærksom på, at aktiviteterne overlapper, så du ikke kan deltage i det hele.

Pilgrimsvandring

Med Frank Lund

Frank Lund, som til daglig er diakon og tømrer, vil lede en pilgrimsvandring fra på Berørt. 

Frank siger om pilgrimsvandringen:

"Vi lever idag længere fra naturen end i tidligere tider. Flere oplever i dag naturen som et helbredende og beroligende ’rum’ og for kristne har det gennem årtusinder været en åndelig vej – at bevæge sig i Guds natur og søge ham i hans store 'katedral'. 

Pilgrimsvandring er en bevægelse, en opmærksomhedstræning med et fokus på, at vi bevæger os i et skaberværk som vi ikke selv har sat os i, men er en del af. Derigennem kan man træne sin bevidsthed til at give slip på verdens larm og "tune" ind på Guds nærvær. Her kan vi sammen sanse naturen, falde til ro og søge Guds nærvær i det fri."

Undervejs vil Frank lede et par åndelige øvelser og sørge for at der veksles mellem stilhed og samtale. 

kl.15-18

Image by Jon Tyson
HC 2023.jpg

Q/A med præsten

Med Hans-Christian Vindum Pettersson

Valgmenighedspræsten stiller sig til rådighed for dine spørgsmål.
Der er plads til at tale om de svære ting: tro, Bibelen, åndelige erfaringer – eller fraværet af dem.
Du er velkommen til at stille dine egne spørgsmål eller blot lytte med.

kl.15-16

Outreach i Aarhus

med David Munch, Anders Due, Josva Priss Madsen

Dette er anden del af seminaret Berørt og Sendt, men alle er velkomne.
Vi mødes i caféområdet og tager sammen til Lille Torv på gågaden, hvor vi deler kaffe, småkager og Guds kærlighed med mennesker i Aarhus.

kl.15-17

David Munch_edited.jpg
Image by Nik Korba

Spil café

med Johannes Axelsen og Eva Maria Lerdorf

I caféen vil der være forskellige spil, du kan sætte dig med.
Det er en hyggelig mulighed for at lære nye mennesker at kende, lade op og nyde et stykke kage i godt fællesskab.

kl.15-18

Berørt 2026 baggrund.jpg

Mad og Drikke

Der vil i løbet af konferencen være mulighed for at stille den lille sult i Café Åndbar, hvor du også kan købe dine drikkevarer.

Vi vil gerne give alle råd og mulighed for at være med og derfor kan du selv vælge at tilkøbe aftensmad fredag og/eller frokost lørdag. Du tilkøber mad til din billet ved tilmeldingen.


Lørdag aften vil der ikke være mulighed for at købe mad på konferencen i år, men vi vil invitere dig til, at medbringe din egen mad og nyde måltidsfællesskab med de andre deltagere. Alternativt er der gode muligheder for indkøb og take-away 5-10 minutters gang fra kirken.
 

sidste tilmelding: 13 april.

Mariager Højskole_venstre_light.png

Sponsoreret af

bottom of page